Toiletkortet kan gøre din dag bedre 🧻🚽

Måske er du så heldig ikke at have brug for Toiletkortet, men for mange kan det have afgørende betydning.

Toiletkortet er udstedt i fysisk form (eller PDF på dansk og/eller engelsk), dvs. et kort du kan have på dig i pungen el.lign., og den supplerende info tilsendes på e-mail der, skulle der blive brug for det, kan vises som tekst på din mobil (se kort video-eksempel). Alternativt kan den supplerende info printes ud.
På forsiden af Toiletkortet er der en udløbsdato.

Der er heldigvis mange der viser hensyn, når man ganske uforskyldt står i en akut situation – og har behov for at låne et toilet. Butikker fx, og dem er der mange af.
Vi har ikke aftaler med alle butikker, men ofte er det nok at vise Toiletkortet.

Toiletkortet fra FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme bekræfter – og forudsætter, at indehaveren af Toiletkortet har en autoimmun sygdom el.lign. der kan resultere i behovet for hurtig adgang til et toilet.

Selvom FAIM har indgået aftaler med mange butikker, er der tale om hensyn og frivillighed fra deres side. Vi har IKKE krav på at låne et toilet, og der kan altid være enkelte ansatte der ikke kender til vores aftaler (bl.a. derfor har vi supplerende info til flere kæder).

Toiletkortet fra FAIM kan evt. se sådan ud (med dato på forsiden – og indehavers navn på for- eller bagside):

Toiletkortet er udstedt af FAIM – Foreningen For Autoimmune Sygdomme
Du kan bestille det her: Toiletkortet

Spørgsmål vedr. Toiletkortet? Skriv til: faim@toiletkortet.dk